I modetegning arbejder du med en modelskabelon og med frihåndstegning.
Du lærer at fortælle om form, stemning og silhuet.
Undervisningen foregår i en vekslen mellem frie og bundne opgaver.
Vi arbejder med mange forskellige materialer: blyant, kul, flydende tusch, akvarel, akryl og collage.
Der undervises i grundlæggende redskaber til at lave en modetegning såsom at beskrive form, kontur, komposition, proportioner, farver og gengivelse af materialer,struktur ,overflader og mønstre.
