TEXTILSKOLENS Deconstructed Roller Derby

Årets designtalenter fra TEXTILSKOLEN viste under Københavns Kulturnat deres første kollektion Deconstructed Roller Derby. Fem intensive ugers arbejde blev for en aften forløst på bar asfalt i et tempomættet, hårdtslående modeshow.

I en hæsblæsende catwalk på rulleskøjter præsenterede professionelle rollergirls og modeller tøjet, og førte det tilbage til det rå miljø det var designet til.